Marthinsen genealogy pages
Odd Marthinsens slekt og litt til ...
Fornavn:  Etternavn: 
[Avansert søk]  [Etternavn]

Notater


Tre:  

Treff 2,401 til 2,421 av 2,421

      «Forrige «1 ... 45 46 47 48 49

 #   Notater   Linket til 
2401 Østre Fagerheim gård, gnr.197, bnr.162. Nerdrum, Antonette Marie (5341)
 
2402 Ågot døde på Borge sykehjem. Pedersen, Ågot Elvira (2007)
 
2403 Ågot jobbet i mange år som sydame hos Elisabeth Andreassen og sammen med sin mor. De sydde dresser og mye annet. Pedersen, Ågot Elvira (2007)
 
2404 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Ulriksen, Å.E. (3966)
 
2405 Året 1900 bodde familien i Rosenberg-brakka på Sundløkka, gnr.41, bnr.2.

Fredrikke og broren Aksel bygde i 1905 hvert sitt hus på Sundløkka, Fredrikke nærmest nedenfor butikken. De solgte huset til Zinken i 1918 for 12.500kroner, og flyttet med hele familien til Grøvet, Enningdal. I 1921 flyttet de til Årum, de kjøpte hus der av Kitty, og senere (1925?) kjøpte de småbruket Tranemyr på Tveter i Skjeberg og flyttet dit. Johannes dro til sjøs 1923, mens de bodde på Årum, og ble i USA. Når Karl ble enkemann solgte han Tranemyr og flyttet til Borge. Han kjøpte huset til Delås ved Sundløkkasvingen, og der ble de boende.Karl og Fredrikke hadde mye omgang med Alma og Jens Lund. Alma var søster til Karl.Karl Anton hadde dessuten en sønn utenfor ekteskap som het Johannes.Det er sagt at han Karl var veldig streng og sinna på barn, mange gangerville han ikke ha barna ved bordet når han spiste middag, de måtte spiseetterpå. Anna var gullungen, og de andre søsknene fikk skylda også for detAnna hadde gjort galt. Det synes også ved at Anna var eneste av barna som fikk gull armbåndsur til konfirmasjon, de andre fikk stålur. 
Johannessen, Karl Anton (1075)
 
2406 Året 1900 hadde han to pleiesønner, Karl Henriksen, f.1887 i Glemmen og Hans Henriksen, f.1890. Kristine Kilde, f. 1880 i Rakkestad vat tjenestepike. Dina Kilde, f.1885 i Rakkestad var midlertidig bosatt (kom fra Selbak). Hansen, Johan* Edvard (1609)
 
2407 Året 1900 var stenhugger Johannes Iversen, f.1876 i Rakkestad leieboer. Hansen, Simen (1612)
 
2408 Årstallene er her unøyaktige. Etter dette skulle Niels Hansen Wingaard være født 11 år etter at faren var død. (V kvardal).

Han var Kyrkoherde i Karleby och Horreby på Falster mellan åren 1592-1628. Wingaard och hans hustru skänkte kyrkan ett par mässingljusstakar (Anders Aanerud)

Internett er full av opplysninger om slekten Wingård. I Norge er den også stor, og mange var prester. (V,Kvardal)

http://genealogi.aland.net/discus/messages/44/37806.html?1044189863Fra "Anbytarforum": Av Inger Rudberg tisdag den 14 jan 2003 kl. 10.46: Till Göran Andersson Ang Wingård.
Wingård är en mycket känd släkt runt kusten vid Bottna. Två biskopar Wingårdh i Göteborg, den yngre även ärkebiskop adlad af Wingård. Se uppslagsböcker. Se även telefonkataloger för Grebbestad t ex.
Biskop Johan Wingård född 1738 på gården Bräcke,står i Kville socken ibland- skall vara Bottna. Hans födelsehem fanns tills ganska nyligen i närheten av Gerlesborg. Biskop i Göteborg död 1818. Se Skarstedt: herdaminne för Göteborgs stift.
För Kville socken finns Hans Wingård komminister i Kville död 1730. Hans söner hette Fredrik kh i Näsinge och Didrik, bonde död 1772, far till biskopen.
I Krokstad kyrkoherde Anders Nielsson. I Kville klockare Erik Wingård son Elias Wingårdkh i Surteby död 1905. Se alla dessa präster i Skarstedts herdaminne. I Elgenstierna: Svenska adelssläkter står adliga ätten af Wingård med en del af härstamningen och fram till sönerna som adlades. Se även boken av Henrik Martling: Den svävande biskopen 2001 som har ett kapitel om biskopen Johan. (finns i Göteborg och Lund Univ bibl) Se även Göteborgs nation vid Lunds universitet 1682-1982 av Sjöström med massor av wingårdar med deras giften (finns i Göteborg och Lund bla) Se f ö i Libris litteratursök. Se även Svenskt biografiskt Lexikon med tre wingårdar samt i den äldre Biografiskt lexikon en lång beskrivning av Johan, CarlFredrik af W och Johan Fredrik af W. Här står att Johan var född i Qville socken men det skall vara Bräcke i Bottna.
Den äldste Wingård jag har är Niels Hansen Wiingaardh död omkr 1630 kh i Karleby på Falster i Danmark. Biskop Johan Wingård hade en bror Anders (1758-1840) bonde på Långön och denne Anders sonenFredrik (1813-1901) bonde på Långön som var bror till ärkebiskopen Carl Fredrik af W. Nu får du själv ordna upp detta. Inte min släkt men en folkskollärare C R Stubelius var gift med Maria Wingård ( 1859-1934)i Fjällbacka, där jag har kontakter.
Hälsning Inger i Lund. inger.rudberg@lund.mail.telia.com

Av Margaretha Nilsson söndag den 16 jan 2000 kl. 19.36: http://genealogi.aland.net/discus/messages/44/8609.html

Ett bidrag till dina frågor om släkten Wingård från Bohuslän.
Carl-Fredrik Wingård var född 1781 i Stockholm, hans far var biskopen i Göteborg Johan Didrik Wingård f. 1738 d. 1818, son till Bonden Didrik Wingård på Bräcke I Bottna f. 1714 och d. 1772 och Helena Qvilldahl f.1714 d. 1796. Denne var son till Komminister Hans Wingård i Kville och hans hustru Ingeborg Wallin.Hans Wingårds far var Gunnar Wingård, bonde i Naverstad och hans hustru Ingeborg HansdotterGunnar Wingård var son till Anders Nielsen Wingård född i Falster i slutet av 1590-talet och sedermera Kyrkoherde i Krokstad i Bohuslän. fadern var prästen Niels Hansen Wingaard i Falstersom var son till den förste boktryckaren i Danmark Hans Winjgaarten född i Stuttgart omkring 1500 men flyttade till Danmark 1528.Dessa uppgifter har jag fått från två olka släktforskare i Bohuslän,Med vänlig hälsningMargaretha Nilsson.

Av Jens Sandahl – söndag den 16 jan 2000 kl. 20.02:I boken Västsvensk genealogi och personhistoria från 1971 finns en artikel av Hugo Wingård som heter "Kring prästsläkten Wingård. Kompletteringar och frågetecken". Den behandlar den omnämnda släkten.

WINGAARD, EN SLEKT MED TILKNYTNING TIL MOLDE : http://home.online.no/~aaroenes/Slekt/Wingaard/wingaard_molde.htm#_Toc65238692Et utdrag:
Del 1 – Hans Ericss. Wingaard og Ingeborg AagesdatterIngeborg Aagesdatter – ei moldedame?Den første kontakt mellom Molde og slekten ved navn Wingaard synes å være gjennom Ingeborg Aagesdatter (Widerø) fra Molde sitt giftermål med Hans Eriksen Wingaard. Hans Eriksen Wingaard var fra Sakskøbing på Lolland og tok borgerskap i Bergen 27.06.1678, trolig samme året som han kom i ekteskap med Ingeborg Aagesdatter (sønnen Hans trolig fødd 1679). Ingeborg kan ha vært enke etter borgeren Peder Christophersen, som Hans Eriks Wingaard avløste på et av de fire borgerseta på Laberget, Valderhaug, i Borgund sokn, men Gryta skipreide. Han døde som en velstandsmann med 1300 daler i formue og ingen gjeld. Han dreiv også handel på Flåvær i Herøy og var partisipant i to bergenske handelsskip.Hans Eriksen Wingaard blei gravlagt i Borgund 25. januar 1699, 48 år gammal. 7. juni samme år ble det holdt skifte etter ''velfornehme Hans Erichsøn Wingaard som boede og døde paa Valderhaug udi Grytten schibbred''. Enka var ''dydrig qvinde'' Ingeborg Aagesdatter (lagverge: S:r Nils Pedersen Assens), barna Hans Hanssen, snart myndig, og Dorte Hansdt (formyndar: mester Jens Oudensen på Molde). (Sunnmøre sorenskriveri, skifteprot. 1, fol 281.)Skiftet etter ''fornemme salige Matrone Ingeborg Aagisdatter'' ble holdt 6. desember 1706. Da var det ikke igjen en skilling etter den store arven etter Hans Eriksen Wingaard.Ingeborg Aagesdatter ekta 1701 tollbetjent Thor Anderssen Tynder på Valderhaug. Ingen barn.Et av Hans og Ingeborgs barn, Hans Hanssen Wingaard (1679 - 1746) giftet seg i 23. mai 1700 med Anne Lucia Nilsdatter Assens (Ca. 1686 – 1753). Hennes foreldre var Nils Pedersen Assens og Marthe Jacobsdatter Dishingthun. Nils Pedersen Assens hadde et heller brutalt møte med Molde, og da kanskje aller helst med eieren av Moldegård.I Molde bys historie bd. 1 skriver de Seve: ” I perioden 1710-1718 ser en enkelt handelsmann ut til å ha etablert seg i i Molde uten slektskapsforbindelser, enda han var velstående. Det var Nils Pedersen Assens som i 1703 kjøpte Ahnens part av Reknes. Det var akkurat i det første av de tre - fire årene da korninnførsel fra utlandet var tillatt. Men i 1708 flyttet han til Sunnmøre.. De nye handelsrestriksjonene var vel en viktigere beveggrunn enn den affæren vi husker ham best for. Han er nemlig den eneste Molde-kjøpmann som justisprotokollen viser er kommet helt klart til kort i en sak mot tollvesenet, Da tollbetjenten ville inspisere sjøbua hans, svarte han at han åpnet og lukket husene når han selv ville. Men han ga seg snart, og 23 anker fransk brennevin og to anker Hamburgerbrennevin ble funnet, dels var det gjemt i en kornbinge, dels på øverste loft. Brennevinet ble konfiskert og solgt for 109 riksdaler, og i tillegg måtte kjøpmannen ut med 50 rd i bot og 10 rd i omkostninger. Slik var det å ha med familien Nobel å gjøre.”Men Nils Pedersen Assens hadde altså en form for tilknytning til Molde siden hans datter hadde en svigermor fra Molde, nemlig Ingeborg Aagesdatter.I 1718 klaget Hans over hardhendt framgangsmåte fra skatteinnkrevernes side. Fogd Nicolay Astrups tjener, fullmektig Nils Schelderup hadde pantet ham for consumption (skatt på levnetsmidler og forbruksgjenstander) ved bl.a. å ha skåret sølvknappene av hans gangklær og tatt med seg sengetøyet, en gammel jernpanne og et gevær. Wiingaards hustru Anna Lucie hadde i forveien rømt med de mest verdifulle eiendelene. amtmann Must lot ham slippe comsumptionen for det siste året.Kilder:Bjørn Jonson DaleNiels de Seve: Molde bys historie bd. 1J. A. Schneider: Molde og Romsdalen (1905)Del 2 - Wiingaard i DanmarkOpphavWingaard som slektsnavn kan en finne både i Sverige og Danmark. I begge land er mange av slekta geistlige, og i Sverige også adlet med navnet af Vingaard.Bolsøy- og moldepresten Hans Hanssen Wiingaard (1686-1758), var ifølge Lampe, født på Lolland ''af en gammel Præsteslægt''. Det synes klart at Hans Hansen Wiingaard kom til Norge fra Lolland i Danmark. Det er lite en vet om hans bakgrunn før han kom til Norge og Molde som nettopp hadde fått bystatus og utskilt som eget sogn. Den første med navnet Vingaard som jeg har kommet over er Hans Vingaard, født i Stuttgart og hentet til Danmark ca, 1528 som boktrykker. I Viborg og som forbindes med Hans Tausen. Den første presten er Mogens Thomsen Wiingaard, født i Nibe ca. 1588, sogneprest til Nørholm, gift med Anne Pedersdatter. Her kan en legge merke til at en også i en senere generasjon møter mellomnavnet Thomsen uten at det er et farsnavn. Mogens er av den himmerlandske Wingaardsslekt.Det har vært nevnt en mulig tilknytning til presterekken som stammer fra presten Hans Mikkelsen til Longelse i Danmark..:Generasjon 1Niels Hansen Viingaard (død ca. 1629). Prest til Karleby og g. m. Margrethe Sørensdatter.Barn:a. Hans Nielsen ViingaardGenerasjon 2Hans Nielsen Vingaard (f. før 1630 - 1680), prest til Flødstrup, gift med Maren Olufsdatter fra Odense sogn..Barn:a. Dorthea Hansdatter Viingaardb. Anne Margrethe Hansdatter Viingaard (ca. 1659 – 7.2.1743 )Hans Mikkelsen (f. ca. 1630) - Nevnt mai 1594. Gift med Pernille Hansdatter. Födt i Kirkeby, Danmark.Barn:a. Hans Hansen Langeland. Födt i Birket, Danmark. Död i Longelse.Generasjon 3Dorthea Hansdatter Viingaard gift med presten Hans Hansen Langeland.Barn:a. Hans Hansen WiingaardDersom dette er riktig kom Bolsøypresten med andre ord fra en slekt der presteyrket har gått i ”arv” fra generasjon til generasjon. Men forbindelsen til sognepresten i Bolsøy er i beste fall uklar. I det følgende omtales Bolsøy-presten Hans Hansen Wiingaard og hans etterslekt.Del 3 Moldeslekta WiingaardGenerasjon 1Hans Hansen Wingaard (1686 - 12.03.1758)Födt 1686 i Sakskøbing på Lolland. Han kom fra en gammel presteslekt.Gift 1. g med Inger Margrethe Rødberg (1709 - )Gift 2. g med med Hilleborg TancheGikk 1702 i Nykjøbing Skole, deponert 13. juli 1709 og var fra 1710 - 13 Hører samme sted.I København universitets matrikkel kan vi finne:Vingaard, Johannes, Johannis, im. 1709 13/7, Nykøbing.Dette er det første kjente dokument som refererer til Bolsøy-presten ifølge enkelte danske genealoger.Gjennom ”Kirkeboken for Bergen” får vi vite at han var pastor i ”Justedahls meenighed” i 1725Tiden i JostedalenHans og Inger Margaretha bodde I Jostedalen fra 1725 til 1731 der han var prest. Og i Hans Strøms ” Physisk og Oeconomisk Beskrivelse over Fogderiet Søndmør beliggende i Bergens Stift i Norge”, band I, Sorøe 1762, side 45–46 kan du finne et sitat av Hans Wiingaard om Jostedalsbreen. Det går fram av det Strøm skriver at sitatet av Vingaard er et utdrag av ei lengre ”beretning” som Vingaard har sendt Strøm. Det vil si at det har funnes ei skildring fra Jostedalen som er eldre enn den Matthias Foss skrev i 1750. Og forfattaren er Hans Hansen Wiingaard.Hans Strøm innleder slik: ”De øvrige Bierge længst ind i Landet ere overmaade høie og steile, saa de efterlade sig saa godt som slet ingen Biergfod; dog have de endnu den meste Forraad paa Skov, hvorved deres Naturlige Fælhed meget formindskes, skiønt deres skrækkelige Høide og Steilhed foraarsage mange Uleiligheder af Elve-Brud, Snee-Fond og Steen-Skreed, som hos os uden Tvivl ere meget almindelige, end paa noget andet Sted her Nordenfields. Mange af disse sidste Bierge ere og oven paa bedæket med Snee, som aldrig optøer, eller med de saa kaldte Snee-Bræer, eller Blaae-Bræer, hvilke dog her ei ere saa almindelige, som længere hen mod Sønden, besonderlig i de Fogderier Nordfiord og Sogn, findes ei heller saa lige paa de høie Bierge, men oftere paa de lave; hvilket alt stemmer overeens med det, som Hr. N. Horrebow beretter om Iis-Jøklerne paa Iisland, nemlig at de ikke ligge saa meget Norden som Sønden paa Landet, og ei altid paa de høieste Bierge. At udfinde den rette Aarsag til denne Mærkværdighed, maa jeg overlade til de bedre Kyndige; men for at give Læseren et nærmere Begreb om vore Snee-Bræer, vil jeg her neden for indrykke det mærkværdigste Indhold af en Beretning, som er mig meddelet af Sal. Hr. Hans Viingaard om den bekiendte Snee-Bræe i Justedalen i Sogns Fogderie, hvor han i mange Aar havde været Præst og havt Leilighed at undersøge samme.”Den saa kaldte Justedals-Bree strækker sig, saa vidt jeg veed, til trende Fogderier, nemlig Nordfiord, Søndfiord og Sogn. Dens Beskaffenhed er meget foranderlig; thi undertiden gaaer den frem i de Dale, den grændser til, i 30 til 60 Aar, undertiden trækker den sig tilbage igien en Tid lang. Naar den gaaer frem, blive Sprækkerne i den saa dybe, at det gaaer til nogle tusende Favne, og saa vide, at man ei kan springe over dem; men naar den gaaer tilbage, trækkes Sprækkerne sammen igien. I sin Fremgang har den saadan Magt, at den kan skyde Stene af et Huses Størrelse for sig, hvilke, om de komme imellem Been og et Bierg, knuses i smaa Stykker. Hvor den gaaer tilbage, efterlader den steriles areas, hvor siden aldrig voxer Græs. Paa begge Dele har man øiensynligt Beviis, nemlig paa det sidste i en Dal, kaldet Krondal, hvor der fra forrige Tider ligge ligesom Volde af de mange Stene, som den i sin Fremgang har ført for sig, og paa det første i en anden Dal, kaldet Mielvedal, hvor den i en Tid af 30 Aar har gaaet saa vidt frem, at den har borttaget Grunden, som tilhørede en Gaard, kaldet Nyegaard, hvorfor og samme Gaard for nogle Aar siden er bleven øde. Det er og et Sagn blandt Bønderne i Justedalen, at der i samme dal, som nu er opfylt med Snee fra det nederste til det øverste, har tilforn staaet 14 Røgstuer; og at dette ikke er en Digt, sluttes rimelig deraf, at der i en Myr, som gaaer hen til Breen, sees en Gade eller Steenbroe, som uden Tvivl har været en Kiøre-Vei for da værende Bønder. Naar man kommer oven paa Breen, befindes den mangestæds at hænge langt uden for Fieldene; kalde disse udhængende Stykker ned, da smæltes de, men saa længe de hænge fast, smæltes de ikke. I taaget Veir fører den ingen Kulde med sig, men i klart Veir giver den en Vind og Kulde fra sig, som snart er utaalelig. De, som ikke kan taale Søen, føle og en Art Søe-Syge, naar de reise over Snee-Breen.”Saa vidt Hr. Viingaards Beretning.Tiden i MoldeUnder bispevisitasen 1749, får sogneprest Wingaard denne karakteristikken, "preket vel og vidløftig". Prost Wiingaard bodde i gård nr. 80 som i 1801 blir kalt "den gamle Præstegaard". I sitt første ekteskap hadde han 18 barn, hvorav 2 døtre ble gift i Molde. 7. a. Christine 8. b. Margrethe. 9. c. Ulrich Wiingaard (1744 - 1787) 10. d. Fredrik Nannestad Wiingaard ( ca. 1750 - 04.12.1791) 11. e. Adam Wiingaard Han var sogneprest i Bolsø fra 1746 til sin død. I 1748 kan vi finne presten Wiingaard i manntallslisten for kjøpstaden Molde utarbeidet av J. Friis. Johannes Boldt kjøpte i 1752 prost Wiingaards hus. I 1759 lånte han penger til Jacob Dargatz som skulle bygge seg hus. Enken pantsatte huset til prost Wiingaard for 298 rdlr., en lite innbringende affære for prosten ettersom huset ble solgt for 120 rdlr.Hans Wiingaard fikk en vanskelig sak da han måtte anmelde byfogd Peder Jalles og hans kone, dvs. sin egen datter, for at de i lengre tid hadde forsømt kirkegang og nattverd. Det ville bli en mektig fornedrelse for byfogden å havne i gapestokk pa kirkebakken, derfor fikk han biskopen til å gå i forbønn til kongen for seg, Han unnskyldte seg med at embetet krevde ham fullt ut, og at selv om han var i byen, var tankene så opptatt med forretninger at han ikke følte seg som en verdig gjest ved Herrens bord, Dermed slapp han den straffen et vanlig menneske ikke hadde mulighet for å slippe.).Det står mange flere opplysninger på denne nettsiden. (http://home.online.no/~aaroenes/Slekt/Wingaard/wingaard_molde.htm#_Toc65238692) (V Kvardal) Noted events in his life were:• He was a sognepräst. 2 Niels married Margrethe Sörensdotter. (Margrethe Sörensdotter was born circa 1570 in Denmark 2 3.) 
Hanssen Wingaard, Niels (11382)
 
2409 Årstein giftet seg samme dag som søsteren Gudrun. Veberg, Årstein* Sverre (6463)
 
2410 Årum - gnr.40 og 43, bnr. 5 og 2 - Gården har vært i ætten fra omkring 1850, Hans Lindquist tok over i 1948. Lindquist, Hans (9720)
 
2411 Årum mellom - Vardeveien 38 - gnr.43, bnr.3 og 6 - 80 dekar. - Harald Lindbæk overtok gården i 1934 etter svigerfaren Petter Sletten.

 
Lindbæk, Harald (12033)
 
2412 Årum nedre - gnr.46, bnr.1 - 125 dekar - Ludvig kjøpte gården i 1932. Halvorsen, Ludvig (11983)
 
2413 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Moum, G. (12088)
 
2414 Årum søndre - gnr.44, bnr.1 - 78 dekar. Larsdatter, Lene Sofie (1526)
 
2415 Årum søndre - gnr.44, bnr.3 og 7 - 130 dekar - Peder Kristiansen kjøpte gården i 1901. Kristiansen, Peder (8584)
 
2416 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Aarum, I.J. (12091)
 
2417 Årum østre - gnr.40, bnr.1 - Lars Hansen kjøpte gården i 1854. Hansen Årum, Lars (5027)
 
2418 Årum østre - gnr.40. bnr.4 - 130 dekar. - Angel Olsen kjøpte gården i 1929. Olsen, Karl Angel* (11485)
 
2419 Årum østrre - gnr.40, bnr.1 - 197 dekar. Jens overtok gården etter faren i 1939. Aarum, Jens* Harald (5024)
 
2420 Årum østrre - gnr.40, bnr.1, - 197 dekar.  Jensen Årum, Johan* Martin (4994)
 
2421 Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Manum, Å. (3842)
 

      «Forrige «1 ... 45 46 47 48 49